Overflod af personalegoder
August 27th, 2008 adminJeg overvejer om jeg skal ansætte en medarbejder, evt. igennem et vikarbureau sådan jeg blot skal betale en faktura og ikke tænke på alle de besværligheder med at løn, feriepenge, pension, osv. osv.; men markedet er hårdt presset.
Jeg havde i dag samtale med en person, som jeg kan bruge i virksomheden; men personalegoderne hun allerede får er umulige for mig at indfri. Fra hukommelsen har hun allerede:
- Massage / fysioterapi
- Sundhedsforsikring / noget ekstra lægehjælp til at komme foran
- Psykolog
- Fredagsbar
- Kaffe og te
- Frisk frugt hver dag
Jeg kan ikke alene opfylde alle de ting. Det vil tage timer hver uge blot at skaffe frisk frugt. De øvrige ting vil nok være noget som tager nogle uger at finde leverandøre til her til at starte med, og muligvis en kontrol hver anden år for at sammenligne med øvrige leverandører.
Fredagsbaren kan ikke umiddelbart klares, det vil ikke engang kunne gøres hvis jeg flytter ind i et kontorfællesskab med andre virksomheder, for det vil ikke være det samme når medarbejderne ikke arbejder i samme virksomhed og derfor ikke har de fordele det vil give at kunne tale sammen fredag efter fyraften.