En weblog om at være iværksætter / virksomhedsstarter

Navn og signaler

October 19th, 2008 admin

Når du vælger et navn til din virksomhed bør du tænke meget på hvilke signaler/associationer du udsender. For indtil du er kendt er navnet på din virksomhed med til at give et forhåndsindtryk af virksomheden.

Et af de virkelige ringe navnefald er “Check In” i Horsens. Når jeg tænker på check in så er det stres og jag.

  • Har jeg husket pas og billetter
  • Kommer vi til tiden
  • Kilometerlange køer
  • Skrigende unger
  • Vejer bagagen for meget
  • Har jeg glemt noget hjem
  • osv. osv. osv.

Check In i Horsens er navnet på en cafe!

Når jeg skal på cafe vil jeg have fred og ro. Jeg vil høre svag musik som er tydelig nok til at kunne høres når man lytter; men som er let at tale over ved normal stemmebrug.

For mig er det to vidt forskellige ting, og jeg har ikke tænkt mig at besøge cafeen; men vil foretrække en af de andre cafeer eller pubber i området. Du skal nødigt havne i en situation, hvor de virksomhed ikke kan løbe rundt fordi du har valgt et dårligt navn. Så inden du registerer din virksomhed med navn, så spørg nogle andre hvad de synes om navnet.